Ideen bag disse doodles er at når man tegner må man ikke komponere og man må heller ikke lave repitative automatbevægelser. Med andre ord skal man være konstant nærværende og prøve at lade den indre logik der opstår styre tegningens forløb. I betragtning af hvor stramme reglerne er skulle man tro at der ville opstå den samme doodle hvergang. Dette er ikke tilfældet og det er den forskel der interesserer mig.